Montering

Der følger altid en papirskabelon i fuld størrelse med skiltet. Den viser, præcis hvor hvert tegn skal sidde, og ved svævende montering også hvor du skal bore.

Hvilken montering passer til dig?

TapeVelcroSvævende
UnderlagGlat og rent: dør, postkasse, glat pudsGlat og rentMursten, puds, beton og træ
UdeJaNej, kun indeJa
Kan tages ned igenNejJaJa
VærktøjSprit og vaterpasSprit og vaterpasBoremaskine, skruetrækker og vaterpas
UdseendeTegnene sidder fladt på væggenTegnene sidder fladt på væggenTegnene står 12 mm ude fra væggen og kaster skygge

Tape

  1. Rengør fladen med sprit, og lad den tørre helt. Tape holder kun på glatte, rene og tørre flader.
  2. Montér helst, når både væg og bogstaver er over 15 °C.
  3. Tape skabelonen op, og ret den blå stiplede linje af med et vaterpas.
  4. Træk beskyttelsesfilmen af, sæt bogstavet på plads, og pres hårdt i ca. 30 sekunder.
  5. Tapen når sin fulde styrke efter ca. et døgn. Undgå at belaste bogstaverne i den tid.

Velcro

  1. Rengør fladen med sprit, og lad den tørre helt.
  2. Montér helst, når både væg og bogstaver er over 15 °C.
  3. Tape skabelonen op, og ret den blå stiplede linje af med et vaterpas.
  4. Træk beskyttelsesfilmen af, sæt bogstavet på plads, og pres hårdt i ca. 30 sekunder.
  5. Lad klæbet hærde et døgn, før du tager bogstaverne af og på.

Velcro er kun til indendørs brug, fordi klæbet kan slippe i frost og regn.

Svævende montering

Du skal bruge: boremaskine, 6 mm stenbor til murværk eller 3 mm træbor til træ, skruetrækker, vaterpas og malertape. Skruer, rawplugs og vægknapper følger med.

  1. Tape skabelonen op på væggen, og ret den blå stiplede linje af med et vaterpas.
  2. Bor gennem midten af de røde kryds. I murværk, puds og beton: 6 mm, ca. 40 mm dybt, og sæt rawplugs i. I træ: forbor med 3 mm og brug ingen rawplugs.
  3. Fjern skabelonen, og skru vægknapperne fast med de medfølgende rustfri skruer. Den flade side af knappen skal vende ind mod væggen.
  4. Sæt bogstaverne på: placér muffen på bagsiden over knappen, og tryk med flad hånd, til den klikker. Slå ikke på bogstaverne.

Vigtigt: spænd kun med håndkraft. Skru, til knappen sidder fast mod væggen, og skruehovedet flugter med knappen. Stop der. Skruehovedet virker som en kile, så spænder du hårdere, kan knappen revne. Brug en almindelig skruetrækker eller en skruemaskine på laveste moment, aldrig en slagskruetrækker. Er væggen ujævn, så træk ikke knappen på plads med skruen.

Der følger 2 ekstra vægknapper med, hvis en skulle revne. Vil du tage et bogstav ned, så træk det lige ud fra væggen med et fast, roligt træk.

På eternit og fibercementplader skal du bore forsigtigt og uden slag.